Spøgsmål og svar

Hvordan er reglerne for produktionsskoleforløb ud over et år?

Hvad siger lov og bekendtgørelse?

Hovedreglen:
Produktionsskolelovens § 11, Stk. 2.
Ved beregningen af årselever kan der for den enkelte deltager højst medregnes et års produktionsskoleophold. Ved beregningen heraf indgår såvel det aktuelle produktionsskoleophold som eventuelle tidligere ophold på samme eller andre produktionsskoler, herunder eventuelle forløb som led i en fri ungdomsuddannelse. Forløb som led i en erhvervsgrunduddannelse, samt forløb som led i aktivering i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indgår ikke i beregningen.

Dispensationsmulighederne:
Produktionsskolelovens § 11, Stk. 5.
Inden for en kvote, der udgør 10 pct. af produktionsskolens samlede årselevtal i det forudgående finansår, kan der i særlige tilfælde medregnes ophold af længere varighed. For skoler, der ikke har haft aktivitet i det forudgående finansår, beregnes kvoten på baggrund af det forventede årselevtal.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af årselever, herunder om beregning af 1-års-reglen i stk. 2, og om meddelelse af tilladelse til ophold af længere varighed samt om, hvilken tilknytning eleverne skal have til Danmark for at indgå i årselevberegningen.

Statstilskudsbekendtgørelsens § 5.
Skolen kan kun meddele tilladelse til produktionsskoleophold ud over et år i henhold til lovens § 11, stk. 4, hvis der foreligger helt specielle forhold af uddannelsesmæssig karakter. Det skal fremgå af forløbsplanen for deltageren, at der er særlige uddannelsesrettede forhold, som begrunder en overskridelse af et produktionsskoleforløbs normale varighed. En kopi af forløbsplanen skal foreligge, sådan at revisor kan attestere, at begrundelsen er indført i forløbsplanen.


Hvordan beregnes etårsreglen?

Der kan højst være tale om ophold eller indskrivning på en produktionsskole af en samlet varighed på ét år, dvs. 12 måneder.

Tidligere produktionsskoleophold, også på en anden end den aktuelle produktionsskole, tæller med i beregningen, jf. produktionsskolelovens § 11, stk. 2, 1. punktum. Ved optagelsen af eleven må skolen derfor forhøre sig, om eleven tidligere har været på produktionsskole og i bekræftende fald få dokumenteret, hvor længe eleven har været indskrevet på en anden eller andre produktionsskoler.

Er der produktionsskoleophold, som ikke tæller med ved beregningen i forhold til den maximale opholdstid på et år (12 måneder)?

Ja, hvis den unge har været på produktionsskole som aktiveret, jf. bekendtgørelse af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., eller hvis den har været på produktionsskolen som led i en erhvervsgrunduddannelse (EGU), jf. produktionsskolelovens § 11, stk. 2, 2. punktum.

Hvilke muligheder er der for at forlænge produktionsskoleopholdet, altså dispensere for ophold ud over et år (12 måneder) og har det betydning for den ydelse, som eleven kan få under opholdet?

Der er 2 muligheder:
1. Inden for en kvote, der udgør 10 pct. af produktionsskolens samlede årselevtal i det forudgående finansår, kan skolen i særlige tilfælde medregne ophold af længere varighed.
Ved en sådan forlængelse får eleven sædvanlig produktionsskoleydelse.

2. Produktionsskolen kan sammen med eleven ansøge elevens hjemkommune om elevens ophold som aktiveret. Udgiften hertil påhviler fuldt ud kommunen, jf. bekendtgørelse af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Ved en sådan forlængelse overgår eleven fra produktionsskoleydelse til kontanthjælpsydelse (aktiveringsydelse). Betaling af denne ydelse påhviler også kommunen.

Hvordan beregnes den 10 procents kvote, som produktionsskolen kan bruge af til i særlige tilfælde at forlænge opholdet (dispensere for etårsreglen)?

Efter produktionsskolelovens § 11, stk. 5 udgør kvoten 10 pct. af produktionsskolens samlede årselevtal i det forudgående finansår. Kvoten kan så anvendes i det aktuelle finansår.

Produktionsskolens samlede årselevtal omfatter såvel ordinære (ikke-aktiverede) som aktiverede årselever, og kvoten beregnes derfor af summen af disse 2 årselevtal. Det er de samme årselevtal, som skolen har indberettet for hvert kvartal til undervisningsministeriet.

Hermed er der allerede taget højde for årselever i EGU, idet der i antallet af ordinære (ikke-aktiverede) årselever i de kvartalsvise indberetninger er medtaget EGU-elever, som har gennemført skoledele af EGU på produktionsskolen.

For nye produktionsskoler, der ikke har haft aktivitet i det forudgående finansår, beregnes kvoten på baggrund af det forventede årselevtal, jf. lovens § 11, stk. 5.

Hvornår foreligger der ”særlige tilfælde”, så produktionsskolen kan anvende kvoten til at forlænge et ophold ud over et år?

Forholdet er nærmere beskrevet i statstilskudsbekendtgørelsens § 5:

Produktionsskolen kan kun ”meddele tilladelse til produktionsskoleophold ud over et år i henhold til lovens § 11, stk. 4, hvis der foreligger helt specielle forhold af uddannelsesmæssig karakter. Det skal fremgå af forløbsplanen for deltageren, at der er særlige uddannelsesrettede forhold, som begrunder en overskridelse af et produktionsskoleforløbs normale varighed. En kopi af forløbsplanen skal foreligge, sådan at revisor kan attestere, at begrundelsen er indført i forløbsplanen”.

Hvor længe skal produktionsskole opbevare forløbsplaner med begrundelser for forlængede forløb?

Når skolen vurderer, at en deltager skal blive på skolen ud over et år, skal begrundelsen for forlængelsen indføres i deltagerens forløbsplan. Revisor skal attestere, at der er taget stilling til det forlængede forløb.

Herefter skal skolen ikke længere opbevare en kopi af forløbsplanen.

Betaling af produktionsskoleophold for unge over 18 år i døgnophold?

Hvem skal betale produktionsskoleophold for unge, der er fyldt 18 år, og som er i døgnophold?

Spørgsmålet drejer sig om unge fra 18 til 22 år, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted umiddelbart inden det fyldte 18. år.

Kommunerne skal tilbyde hjælp til disse unge, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig, jf. herved § 76 i lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015 om social service (serviceloven). Hjælpen kan fx bestå i døgnophold eller udslusningsforløb fra det tidligere anbringelsessted.

Da betalingen for døgnophold i disse situationer sker via serviceloven, vil den unge kunne optages på produktionsskolen som ordinær elev med tilskud fra undervisningsministeriet, jf. produktionsskolelovens § 11.

Kommuners betaling for produktionsskoleophold gælder alene unge, der optages som led i aktivering i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bekendtgørelse af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Tredjedelsreglen: Deltagelse i undervisning på andre uddannelsesinstitutioner under indskrivning på produktionsskolen

Hvad siger loven og hvad er hovedprincipperne i tredjedelsreglen?

Bestemmelsen om den såkaldte tredjedelsregel findes i produktionsskolelovens § 2, stk. 2, som er formuleret således:

“Indtil 1/3 af et produktionsskoleforløb kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov. I beregningen indgår kombinationsforløb, jf. stk. 4, ikke”.

Hovedprincipperne er:
· En produktionsskoledeltager kan – samtidig med at være indskrevet på produktionsskolen – deltage i undervisning på en anden uddannelsesinstitution i op til 1/3 af sit ophold på produktionsskolen

· Begrænsningen på op til 1/3 gælder dog ikke kombinationsforløb

· Undervisningen skal foregå på et kursus eller en uddannelse, der er reguleret ved en uddannelseslov

· Man følger de regler, der gælder for betaling mellem institutionerne (se nærmere nedenfor)

· Deltageren kan fortsat få udbetalt produktionsskoleydelse, jf. produktionsskolelovens § 17.

Hvordan og hvornår kan man tilrettelægge undervisning efter tredjedelsreglen?

Begrænsningen i reglen (indtil 1/3 af produktionsskoleforløbet) indebærer, at den enkelte deltager altid – forinden deltagelse i undervisning på en anden uddannelsesinstitution – skal have opholdt sig i dobbelt så lang tid (2/3) på produktionsskolen som den tid (nemlig 1/3), som den pågældende så skal være på den anden institution.

Eksempel 1:

Afhængigt af det daglige timetal i løbet af ugedagene på den enkelte produktionsskole kan den unge gå til undervisning 1-2 dage på en anden uddannelsesinstitution allerede umiddelbart efter start på produktionsskolen.

Eksempel 2:

En deltager kan efter 2 uger på produktionsskolen deltage i 1 uge i undervisningen på en anden uddannelsesinstitution

Eksempel 3:

En deltager kan efter 2 måneder på produktionsskolen deltage i 1 måned i undervisningen på en anden uddannelsesinstitution

Er deltagelse i meritgivende kombinationsforløb også omfattet og begrænset af tredjedelsreglen?

Nej, ikke længere. Ved lov nr. 634 af 16.6.2014 er kombinationsforløb, der jo også foregår på en anden uddannelsesinstitution, undtaget fra tredjedelsreglen med virkning fra 1. juli 2014.

Kan man deltage i ekstern undervisning til folkeskolens afgangsprøve, mens man er indskrevet på produktionsskolen?

Ja, en sådan ekstern undervisning til folkeskolens afgangsprøve kan foregå, mens den unge er indskrevet på produktionsskolen, blot det sker efter reglerne om tredjedelsundervisning.

Deltagere under 18 år, der uden for produktionsskolen deltager i undervisning, hvortil en kommune skal yde tilskud eller afholde udgifterne, er i øvrigt undtaget for den ordning om betaling mellem institutionerne, der normalt gælder for tredjedelsreglen

Undtagelsesreglen indebærer følgende:
· Produktionsskolen skal hjemtage taxametertilskud for de timer, deltageren undervises på produktionsskolen

· Produktionsskolen skal ikke hjemtage taxametertilskud for de timer, den unge deltager i ekstern undervisning efter tredjedelsreglen, og skolen skal heller ikke betale den anden uddannelsesinstitution for denne undervisning

· Produktionsskolen kan udbetale sædvanlig skoleydelse til deltageren.

Se i øvrigt nærmere herom i svaret på det følgende spørgsmål herunder.

Hvordan ordnes betalingen mellem produktionsskolen og den anden uddannelsesinstitution?

Hovedregel:

Hovedreglen findes i undervisningsministeriets bekendtgørelse om statstilskud til produktionsskoler, § 4, stk. 1, nr. 2, der lyder således:

“I årselevberegningen medregnes:

2) Undervisning, uddannelse og kursus henhørende under anden uddannelseslov, dog højst 1/3 af en deltagers forløb på produktionsskolen, og forudsat, at deltageren ikke indgår i tilskudsgrundlaget for den pågældende institution, og at produktionsskolen har afholdt udgifterne til den pågældende aktivitet”.

Hovedreglen er således – med visse undtagelser for deltagere under 18 år, se nærmere nedenfor – at deltagelse i ekstern undervisning ikke må indgå i den anden institutions tilskudsgrundlag.

Produktionsskolen skal således, dels hjemtage sædvanligt taxametertilskud, dels afholde udgifterne ved at betale den anden institution for de timer, den unge deltager i undervisningen dér.

Denne hovedregel for hjemtagelse af tilskud og betaling til den anden institution er også en forudsætning for, at produktionsskolen kan udbetale skoleydelse til deltagere, der deltager i ekstern undervisning, idet produktionsskolen kun kan udbetale skoleydelse til deltagere, der udløser statstilskud, jf. produktionsskolelovens § 17.

Undtagelse:

Der er dog en undtagelse for deltagere under 18 år, der deltager i undervisning, hvortil en kommune skal yde tilskud eller afholde udgifterne.

Undtagelsen blev indført i 2008 samtidig med vedtagelse af en nye lov om almen voksenuddannelse, hvorefter unge under 18 år på nærmere vilkår fik adgang til at deltage i almen voksenuddannelse.

For disse produktionsskoledeltagere – altså kun dem under 18 år – gælder, jf. produktionsskolelovens § 11, stk. 4, at de ikke indgår i tilskudsberegningen

“i det omfang de i medfør af § 2, stk. 7, følger almen voksenuddannelse eller anden undervisning, hvortil kommunen efter anden lovgivning skal yde tilskud eller afholde udgifterne”.

Desuden blev der i 2008 vedtaget en tilføjelse til lovens § 17, der herefter har følgende formulering (bortset fra de indsatte parenteser med kursiv skrift):

“Produktionsskolerne udbetaler en skoleydelse til de deltagere, der udløser statstilskud (hovedreglen), herunder for den tid, de følger undervisning efter § 2, stk. 7, uanset de i medfør af § 11, stk. 4, ikke udløser statstilskud i den tid” (undtagelsen).

Undtagelsesreglen betyder følgende:

· Produktionsskolen skal hjemtage taxametertilskud for de timer, deltageren undervises på produktionsskolen

· Produktionsskolen skal ikke hjemtage taxametertilskud for de timer, den unge deltager i ekstern undervisning efter tredjedelsreglen, og skal heller ikke betale den anden uddannelsesinstitution for denne undervisning

· Produktionsskolen kan udbetale sædvanlig skoleydelse til deltageren.

Det understreges, at undtagelsen alene gælder de unge under 18 år, der deltager i uddannelsesforløb, som kommunen efter anden lovgivning skal yde tilskud til eller afholde udgifterne til.

For deltagelse i andre uddannelsesforløb, hvori der ikke indgår kommunal finansiering, gælder hovedreglen for hjemtagelse af tilskud og betaling også for unge under 18 år.

Virksomhedspraktik under produktionsskoleforløbet

Hvad siger loven?

Lovbestemmelsen om praktik findes i produktionsskolelovens § 2, stk. 6, der er formuleret således:

“I tilbuddet kan endvidere indgå:
1) Praktik af kortere varighed i privat eller offentlig virksomhed”.

Hvornår kan man sende en deltager i virksomhedspraktik med det samme?

Nej, en deltager kan først påbegynde en virksomhedspraktik mindst en måned efter start på produktionsskolen, jf. herved undervisningsministeriets bekendtgørelse om statstilskud til produktionsskoler, § 4, stk. 1, nr. 4, der er formuleret således:

“I årselevberegningen medregnes,
4) Praktikophold på anden institution eller arbejdsplads, dog kun for så vidt angår praktikophold, der er påbegyndt mindst en måned efter start på produktionsskoleopholdet. For den enkelte deltager kan højst medregnes 4 uger pr. påbegyndt halvår. Ved beregningen medtages det faktiske antal timer, deltageren har været på praktikophold, dog højst skolens normaltimetal, jf. § 3”.

Denne begrænsning gælder også, hvis den unge tidligere har været indskrevet på en produktionsskole og igen starter på en produktionsskole (hvad enten det er den samme eller en anden produktionsskole). I så fald kan virksomhedspraktik igen først iværksættes mindst en måned efter start.

Hvor lang tid kan deltageren være i virksomhedspraktik?

Praktikopholdet kan vare i op til 4 uger pr. påbegyndt halvår. Det behøver ikke at være en sammenhængende periode, men kan f.eks. være kortere perioder i forskellige virksomheder.

Kan man være længere tid i praktik, hvis de 4 uger i et tidligere halvår ikke har været brugt?

Ja, hvis en deltager på en produktionsskole f.eks. ikke har været i praktik i det første halvår, kan man være op til 8 uger i praktik i det andet halvår.

Kan man være længere tid i praktik, hvis deltageren ikke har været i praktik under et tidligere produktionsskoleophold?

Nej, regelsættet om praktikophold starter forfra, når den unge starter på et nyt produktionsskoleforløb: Den unge kan først starte i praktik efter mindst en måneds ophold, og praktikopholdet kan højst vare 4 uger pr. påbegyndt halvår under det nye produktionsskoleophold.

Hvordan tælles timer i praktikophold til årselevberegningen?

I årselevberegningen kan højst medregnes det faktiske antal timer, som deltageren har været i praktikophold – og højst produktionsskolens normaltimetal, jf. statstilskudsbekendtgørelsens § 3.

Har produktionsskolen vejledningspligt under praktikopholdet?

Ja, den unge er fortsat indskrevet på produktionsskolen under praktikopholdet, der ifølge indholdsbekendtgørelsens § 6, stk. 5 tilrettelægges i private eller offentlige virksomheder med henblik på, at den enkelte deltager får afprøvet sine uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for et bestemt fagområde.

Og i henhold til indholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 4 gælder det, at produktionsskolens vejledningspligt gælder i den periode, hvor deltageren er indskrevet på skolen, herunder i forløb, hvor deltageren er i praktik eller modtager undervisning på andre uddannelsesinstitutioner, jf. indholdsbekendtgørelsens § 10, stk.4.

Der er ingen tidsbegrænsning for dækningen.

Hvordan er forsikringsforholdene omkring en deltager, som er i virksomhedspraktik?

Statens erstatningsordning
Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 7. marts 2014 om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. gælder også for produktionsskolernes deltagere.

Ordningen giver mulighed for erstatning, – ved den unges tilskadekomst, – hvis den unge har ansvar for skade forvoldt på en anden person eller – hvis den unge forvolder skade på ting under praktikken i virksomheden.

I henhold til den tilhørende vejledning fra undervisningsministeriet til ovennævnte bekendtgørelse om statens erstatningsordning betragtes produktionsskoledeltagere som værende i praktisk erhvervsorientering som defineret i bekendtgørelsens § 3, og de er således omfattet af statens erstatningsordning.

Erstatning ved praktikantens tilskadekomst
Denne erstatningsordning sikrer, at personer, der deltager i praktisk erhvervsorientering, får samme erstatningsmæssige stilling som de egentlige arbejdstagere i praktikvirksomheden, med hvem den enkelte praktikant ofte skal samarbejde og dele vilkår. Deltagere, der er kommet til skade under praktik, kan således søge en erstatning.

Erstatning for tingskader forvoldt af praktikanten
Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering omfatter også tingskader på ting forvoldt af praktikanten.

Af vejledningen om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering fremgår det af bemærkningerne til § 16:

“Der ydes kun erstatning for tingsskade via statens erstatningsordning, hvis praktikken er gennemført i overensstemmelse med gældende lovgivning. Eksempelvis skal tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den praktiske erhvervsorientering være i overensstemmelse med reglerne i lov om arbejdsmiljø, ligesom reglerne om unges arbejde, jf. bekendtgørelse om unges arbejde, skal overholdes”.

Erstatning for personskade forvoldt af praktikanten
Ordningen dækker også praktikantens erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Er praktikanten således erstatningsansvarlig for personskade, betaler statens erstatningsordning for de krav, der kan rejses mod praktikanten. Opgørelsen af erstatningskrav for personskade efter dansk rets almindelige erstatningsregler sker efter reglerne i lov om erstatningsansvar.

Hvor kan man finde nærmere oplysninger om erstatningsordningen?

For nærmere oplysninger, se på undervisningsministeriets hjemmeside både bekendtgørelsen og vejledningen om erstatningsordningen samt diverse indberetningsskemaer, hvis der skulle blive brug for dem: Læs her

Er kommunalt aktiverede produktionsskoledeltagere inden for lovens målgruppe også omfattet af erstatningsordningen?

Nej, det er nemlig en betingelse, at eleven modtager skoleydelse under praktikforløbet, jf. bekendtgørelse om statstilskud m.v. til produktionsskoler. Det betyder, at dækningen ikke gælder for elever, der er kommunalt aktiverede, idet de modtager en social ydelse i form af kontanthjælp, aktiveringsydelse, uddannelsesydelse eller lignende.

Produktionsskolen må derfor i sådanne tilfælde sørge for selvstændig tegnet forsikring.

Reglerne omkring optagelse af færinger og grønlændere samt udlændinge på en produktionsskole?

Kan færinger og grønlændere optages på en produktionsskole?

Ja, hvis de har bopæl i Danmark, har de som borgere i rigsfællesskabet de samme rettigheder til optagelse på en produktionsskole som danske unge.

Hvis de imidlertid ikke har bopæl her i Danmark, kan de ikke målgruppevurderes og kan derfor ikke optages uden videre.

Udgangspunktet er nemlig produktionsskolelovens § 24, hvorefter loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det medfører, at en ung færing eller grønlænder ikke kan søge optagelse på en produktionsskole fra hjemlandet. Det skyldes, at den unge ikke kan opfylde bestemmelsen i produktionsskolelovens § 1, stk. 6, om, at kommunalbestyrelsen i den unges bopælskommune gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning skal vurdere, at den unge er omfattet af produktionsskolernes målgruppe, før produktionsskolen kan optage deltageren med statstilskud.

I denne sammenhæng er unge fra Færøerne og Grønland underlagt de samme betingelser som unge fra de nordiske lande, nemlig at de skal have en bopæl i Danmark, for at der kan foretages en målgruppevurdering.

Hvorvidt der eventuelt forinden bopæl i Danmark kan tages en kontakt til det lokale UU med henblik på en foreløbig vurdering, må bero på det nærmere samarbejde, som den enkelte produktionsskole har med det lokale UU-center.

Kan unge fra nordiske lande optages på en produktionsskole?

Ja, men det kræver, at de har bopæl i Danmark. Hvis de ikke har bopæl, kan UU ikke foretage en målgruppevurdering.

Det fremgår ganske vist af undervisningsministeriets bekendtgørelse om statstilskud til produktionsskoler § 2, stk. 3, at statsborgere i de øvrige nordiske lande medregnes i årselevopgørelsen, men det forudsætter altså, at de har bopæl i Danmark, så UU kan foretage den nødvendige målgruppevurdering.

Eksempelvis kan en ung svensker med bopæl i Malmö ikke blive optaget på en københavnsk produktionsskole, fordi den unge ikke har bopæl på denne side af sundet.

Med en bopæl i Danmark kan unge fra nordiske lande søge optagelse på en produktionsskole og få foretaget målgruppevurdering.

Unge fra nordiske lande behøver ikke at have et dansk CPR nr.

Kan unge udlændinge uden for de øvrige nordiske lande optages på en produktionsskole?

Ja, hvis de er registreret i CPR med et dansk CPR nummer. Hvis de ikke er registreret, kan de ikke optages.

Det fremgår af § 2, stk. 3 i undervisningsministeriets bekendtgørelse om statstilskud, at udlændige uden for Skandinavien skal være registreret i CPR for at kunne indgå i årsopgørelsen.

Der skal naturligvis også inden en evt. optagelse foretages en målgruppevurdering af UU i den kommune, hvor den unge udlænding har bopæl.

Gælder reglerne om registrering i CPR også for deltagere, der er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig?

Nej, i statstilskudsbekendtgørelsens § 2, stk. 3 er disse deltagere udtrykkeligt undtaget for dette krav.

Desuden er det i disse tilfælde særligt bestemt, at det er UU i produktionsskolens beliggenhedskommune, der skal foretage vurderingen af, om den unge er omfattet af produktionsskolens målgruppe, jf. lovens § 1, stk. 6, 2. punktum.

Hvordan bliver en udlænding fra EU uden for Skandinavien registreret i CPR, hvis pågældende gerne vil optages på en dansk produktionsskole?

For at blive registreret i CPR skal den unge først have et EU opholdsdokument, hvis opholdet forventes at vare mere end 3 måneder.

Da der imidlertid stilles visse krav for at få dette opholdsdokument (optagelsesbrev til en uddannelsesinstitution, altså f.eks. produktionsskolen, samt en forsørgelseserklæring m.v.), bør den unge søge om dette hos statsforvaltningen, inden hun eller han tager fast ophold i Danmark, og endvidere møde fysisk op (fx sammen med en medarbejder fra produktionsskolen) for at være sikker på, at der ikke mangler nogen dokumenter, idet dette jo kan forsinke sagsbehandlingen.

Det vil være fornuftigt at kalkulere med, at sagsbehandlingen i statsforvaltningen kan tage nogen tid.

Når statsforvaltningen har udstedt opholdsdokumentet, kan flytningen til Danmark foregå, og ved henvendelsen til folkeregister anmodes om tildeling af CPR nr.

Dette forudsætter, dels forevisning af opholdsdokumentet, dels dokumentation for en bopæl i den kommune, hvis folkeregister man henvender sig til. Ifølge oplysninger fra folkeregisteret vil udstedelsen af CPR nr. herefter ske inden for nogle få dage.

Med hensyn til målgruppevurderingen kan UU – ligesom ved unge fra Færøerne, Grønland og de øvrige nordiske lande – først foretage denne, når den unge har bopæl i kommunen, jf. produktionsskolelovens § 1, stk. 6 og bekendtgørelsen om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, § 13, stk. 1.

Hvorvidt der forinden bopæl i Danmark kan tages en kontakt til det lokale UU med henblik på en foreløbig vurdering, beror på det nærmere samarbejde, som hver enkelt produktionsskole har med det lokale UU-center.

Udløser færinger og grønlændere og udlændinge på en produktionsskole også kommunal bidragspligt?

Ja, når færinger og grønlændere eller udlændige har bopæl i en dansk kommune og bliver optaget på en produktionsskole, udløser de også kommunal bidragspligt.

Det skal dog bemærkes, at hvis de unge ikke har haft bopæl i en dansk kommunes før 5. september i et år, så udløser de først kommunalt bidrag, når de registreres med dansk bopæl den 5. september i det følgende år, jf. produktionsskolelovens § 13.

Hvordan er reglerne om målgruppevurderingen ved Ungdommens Uddannelsesvejledning?

Hvad siger lovgivningen om målgruppevurdering?

Målgruppevurdering blev indført ved en ændring af produktionsskoleloven i efteråret 2004, hvorefter Ungdommens Uddannelsesvejledning fra og med januar 2005 skal vurdere, om en ung tilhører produktionsskolernes målgruppe, før den unge kan blive optaget på en produktionsskole.

Bestemmelsen findes i produktionsskolelovens § 1, stk. 6, hvor 1. punktum lyder således:

“En produktionsskole kan kun optage deltagere med tilskud efter lovens kapitel 3, når kommunalbestyrelsen i den unges bopælskommune gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at den unge er omfattet af produktionsskolernes målgruppe efter stk. 1. ”

Fordelene ved målgruppevurderingen blev i bemærkningerne til lovforslaget i 2004 beskrevet således:

· Der sikres en sektoruafhængig bred vejledning om uddannelse og erhverv.

· Vejledningen om produktionsskoleforløbene rettes yderligere mod målgruppen.

· Der vil kunne tilvejebringes mere målrettede og fleksible vejledningsforløb, hvor produktionsskoleophold indgår som en del   af den samlede uddannelsesplan.

Se de nærmere retningslinjer i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 873 af 7. juli 2010 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, kapitel 7 om vejledning om optagelse på produktionsskole (kan findes via undervisningsministeriets hjemmeside).

Hvem kan anmode om en målgruppevurdering?

Vurderingen udføres enten efter anmodning fra den unge eller efter anmodning fra produktionsskolen på den unges vegne.

Hvad er det UU skal tage stilling til?

Det skal understreges, at der ved en målgruppevurdering ikke er tale om visitation, altså således at UU kan træffe beslutning om, at den unge skal optages på en bestemt aktivitet, endsige på en bestemt produktionsskole.

UU skal alene vurdere, om den unge, der agter at søge eller har søgt optagelse, tilhører produktionsskolernes målgruppe, jf. lov om produktionsskoler.

UU skal foretage vurderingen ud fra en helhedsvurdering af den unges kort- og langsigtede uddannelsesmæssige muligheder, hvor den unges erfaringer fra gennemførte og eventuelt afbrudte skole-, uddannelses- og beskæftigelsesforløb inddrages. Der gennemføres mindst en samtale med den unge.

Ungdommens Uddannelsesvejledning er således forpligtet til at vejlede den unge i den retning, der bedst tilgodeser den enkelte unges behov, evner og interesser.

Det indebærer, at hvis der er et andet tilbud end et produktionsskoleophold, der i højere grad tilgodeser den enkelte unges behov, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning vejlede den unge herom, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og nærmere bekendtgørelse herom.

Såfremt den unge i forbindelse med samtalen med UU fastholder sin ansøgning om optagelse på en produktionsskole, skal UU altså afgive sin vurdering af, om den unge tilhører målgruppen eller ej.

UU skal i forbindelse med vurderingen tillige tilbyde den unge vejledning og udarbejdelse af en uddannelsesplan.

Det skal bemærkes, at UU selv beslutter, hvordan man internt-organisatorisk vil tilrettelægge forretningsgangene, dvs. hvem der foretager vejledningssamtalen, hvem der foretager selve målgruppevurderingen etc.

Hvornår skal målgruppevurderingen være foretaget? Hvor længe gælder en foretaget vurdering?

Vurderingen skal foretages umiddelbart og senest 14 dage efter den unges eller produktionsskolens henvendelse til UU.

Vurderer UU, at den unge er omfattet af målgruppen, kan den unge umiddelbart og i op til 6 måneder herefter optages og begynde på en hvilken som helst produktionsskole med tilskud efter lovens kapitel 3, jf. lovens § 1, stk. 6, 3. punktum.

Den unge har efter anmodning krav på at få foretaget en ny vurdering 6 måneder efter, at en tidligere vurdering har fundet sted.

UU kan selv bestemme om man vil give ny vurdering inden 6 måneder efter sidste vurdering

Skal vurderingen være skriftlig? Og skal afgørelsen begrundes?

Ja, vurderingen skal foreligge i skriftlig form.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget fra 2004, at målgruppevurderingen under alle omstændigheder vil have karakter af en forvaltningsafgørelse. En afgørelse om, at den unge ikke er omfattet af målgruppen, skal derfor begrundes.

Kan UU’s målgruppevurdering ankes?

Nej, vurderingen fra UU kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed

Har produktionsskolen adgang til oplysninger om en målgruppevurdering, som UU har foretaget?

Inden for de første 6 måneder efter en foretaget vurdering skal UU ved henvendelse fra en produktionsskole, som den unge ansøger om optagelse på, oplyse om resultatet af målgruppevurderingen.

Hvis UU har vurderet, at den unge tilhører målgruppen, skal UU tillige sende kopi af vurderingen til produktionsskolen, hvis den anmoder om det.

Kan der foretages målgruppevurdering, hvis den unge ikke bor i en dansk kommune?

Ja, men kun for deltagere, der er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig. I disse tilfælde er det UU i produktionsskolens beliggenhedskommune, der skal foretage vurderingen af, om den unge er omfattet af produktionsskolens målgruppe, jf. lovens § 1, stk. 6, 2. punktum.

For unge, der bor på Færøerne og Grønland samt i udlandet generelt gælder særlige regler vedrørende optagelse: se venligst herom under Optagelse af unge fra Færøerne og Grønland samt fra udlandet på en produktionsskole.

Skal elever, der optaget som led i kommunal aktivering, også målgruppevurderes?

Deltagere, som tilhører den lovmæssige målgruppe, men som må aktiveres af kommunen med fuld betaling fra kommunen, skal også målgruppevurderes af UU.

Der kan f.eks. være tale om enlige forsørgere, der vil være afhængig af en højere ydelse end produktionsskoleydelsen.

Det bemærkes, at aktiviteten (årselevtallet) for kommunalt aktiverede inden for målgruppen tæller med ved opgørelse af, dels 10 % dispensationskvoten, dels minimumstallet af årselever for en produktionsskole.

Kan en kommunalbestyrelse begrænse optaget ud over den hjemmel, der er givet UU til at foretage en vurdering af, om en ung tilhører produktionsskolernes målgruppe?

Nej, der er ingen hjemmel for kommunalbestyrelser til at begrænse optaget på en produktionsskole ved kvoteordninger eller ved at søge lagt loft over aktiviteten. Kun produktionsskolens bestyrelse kan fastsætte regler f optagelse på skolen, jf. § 6, stk. 9 i loven.

Kan produktionsskolen sige nej til optagelse af en ung med en godkendt målgruppevurdering?

En produktionsskole kan kun optage deltagere med tilskud, når kommunalbestyrelsen i den unges bopælskommune gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at den unge er omfattet af produktionsskolernes målgruppe.

En ung har imidlertid ikke krav på at blive optaget på produktionsskolen. Det er skolen, der efter en samtale med den unge vurderer, om den kan optage den pågældende.

Med hvilken baggrund kan en ung blive optaget på en produktionsskole?

Hvad siger loven?

Ifølge produktionsskolelovens § 1, stk. 1, 2. punktum gives tilbud om produktionsskole til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse.

Ud over aldersbegrænsningen (se herom under spørgsmålet: Hvilken alder skal man have for at blive optaget på en produktionsskole?) kan unge således ikke optages på en produktionsskole, hvis de har gennemført en ungdomsuddannelse (typisk gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse), eller hvis de vurderes til umiddelbart at have forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Kan man blive optaget, hvis man har gennemført grundforløb på erhvervsskolen?

Såfremt den unge fortsat er i gang med erhvervsuddannelsen (søger praktikplads eller er ved at blive optaget i skolepraktik m.v.), kan den unge ikke optages.

Hvis det derimod vurderes, at den unge har endelig afbrudt uddannelsen, vil den unge kunne optages, hvis den pågældende i øvrigt opfylder målgruppebetingelserne, jf. ovenfor.

Kan man blive optaget, hvis man har gennemført en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)?

Nej, STU betragtes som en gennemført ungdomsuddannelse.

Er der særlige uddannelser, som ikke betragtes som en ungdomsuddannelse i lovens forstand?

Ja. Et eksempel er Rudolf Steiner skolernes ungdomsuddannelse, idet det afsluttende vidnesbyrd i 12. klasse ikke er formelt adgangsgivende til en videregående uddannelse. Unge med en sådan Rudolf Steiner uddannelse kan optages på en produktionsskole.

Hvad er forskellen på en såkaldt ordinær produktionsskoledeltager og en aktiveret produktionsskoledeltager?

En ordinær produktionsskoledeltager udløser statslige taxametertilskud til produktionsskolen samt produktionsskoleydelse til deltageren, mens der gælder andre betalings- og ydelsesregler for en aktiveret produktionsskoledeltager.

Undervisningen på produktionsskolen for en aktiveret produktionsskoledeltager, der henhører under målgruppen, skal betales fuldt ud af kommunen. Den unge får ikke produktionsskoleydelse, men uddannelseshjælp, hvor grundydelsen er på niveau med SU.

Unge, der er afhængige af og berettiget til at kunne få en større ydelse end produktionsskoleydelsen – f.eks. enlige forsørgere – må optages som kommunalt aktiverede på produktionsskolen.

Såfremt skolen ikke kan eller vil bruge dispensationskvoten til at forlænge ophold ud over den normale grænse på 1 år på produktionsskolen, kan en ung også optages i længere forløb som aktiverede med betalingstilsagn fra kommunen.

Hvis der er tale optagelse af en ung, der ikke tilhører målgruppen (f.eks. en ung, der har gennemført en ungdomsuddannelse), er der tale om indtægtsdækket virksomhed, og så skal optagelsen og betalingen ske efter disse regler.

Hvilken alder skal man have for at blive optaget på en produktionsskole?

Hvad er den øvre aldersbegrænsning?

Ifølge produktionsskolelovens § 1, stk. 1, 2. punktum gives tilbud om produktionsskole til unge under 25 år.

Det betyder, at en ung kan optages på en produktionsskole indtil det fyldte 25. år.

Unge, der fylder 25 år, mens de har ophold på produktionsskolen, kan dog færdiggøre deres forløb
efter de almindelige regler.

Hvad er aldersbegrænsningen nedadtil?

Produktionsskoleloven nævner ikke nogen udtrykkelig aldersbegrænsning nedadtil, men det er imidlertid fast praksis, at unge først kan optages på en produktionsskole som ordinære elever, efter at deres undervisningspligt er ophørt.

Ifølge § 34,
stk. 1 i folkeskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 521 af 27.5.2013) indtræder undervisningspligten den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.
Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jf. § 33, stk. 2-7.

Unge kan således tidligst optages på en produktionsskole fra den 1 august i det år, hvor deres undervisningspligt
ophører.

En ung, der ikke har opfyldt undervisningspligten, kan dog godt efter afslutningen af 7. klasse optages på
produktionsskolen på de betingelser, der er anført i folkeskolelovens § 33, stk. 4. Hvad angår optagelse og betaling for opholdet på produktionsskolen skal dette ske efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.